fredag den 15. marts 2013

Ad havens stier.



Sten ved sten blev lagt, og et net af stier blev til. Det foregik over et par somre, stille og roligt `åd` jeg mig ind på græsplænen, indtil den til slut var helt borte. De arealer, som ikke blev til stier, blev til hævede bede, idet græstørvene og al jorden, der blev gravet fra stierne, havnede ude ved siderne, hvor det hobede sig op i store bunker.

Den afgravede jord (20 cm. dybde) blev erstattet med bakkesand. Og efter at sandet var blevet vandet godt igennem, så det faldt sammen, var stenene klar til at blive lagt. Fladerne voksede meter efter meter i vekslende bredder for at gøre det mere levende og naturligt, men aldrig under 120 cm. i bredden så man altid kan komme rundt med trillebøren.




Jeg har læst om en væverske, der fortalte, hvordan hun undervejs i arbejdet indvævede de mange tanker, hun havde, i sine ting.
En smuk og poetisk betragtning, synes jeg.

Efterfølgende kom jeg til at tænke på alle mine tanker, som jeg undervejs må have lagt ned mellem stenene i stierne. Selv om jeg gjorde mig umage, ligger stenene ikke altid helt plant, hvilket jeg finder charmerende og rustikt, men er måske samtidig udtryk for en lidt ujævn tankegang.




Jeg blev aldrig træt af arbejdet med at lægge stenene, faktisk var det en stor tilfredsstillelse, at se fladerne af de mange gråtoner i granitten  blive til.

Den samme varierede og rolige farvevirkning kan man opleve i de af  vore romanske landsbykirker, der er bygget af kløvede kampesten eller tilhuggede granitkvadre. Hvilket skyldes, at stenene kom til os med isbræen ved den seneste istid, fra mange forskellige steder i Skandinavien.




I matematikken lærer man, at den korteste vej mellem to punkter er en ret linje. Men jeg vil påstå, at det ikke altid er det mest spændende forløb. Derfor valgte jeg at lade stierne sno sig gennem haven, hvilket gør oplevelsen større og forhindrer, at man kan overskue haven fra ét sted.




Det var her i dette hjørne af haven, det hele tog sin begyndelse. På stranden ved vores sommerhus samlede vi de første sten, som vi tog med hjem. Men det battede for lidt, det blev højst til en kvadratmeter per gang, hvorfor vi ret hurtig begyndte at hjemsøge bøndernes stenbunker rundt omkring Silkeborg - naturligvis efter aftale med ejerne.







Billederne jeg viser, er taget over en årrække, hvorfor haven i dag sine steder er en del forandret. Nye tanker og ideer - vind og vejr har grebet ind med væltede træer i efterårsstorme, og svampeangreb i buksbom gør også sit indhug. En have er jo ikke noget statisk, men er undergivet foranderligheden, hvilket  kan gøre det spændende og mere levende at følge en have over et længere forløb.



















 Vore gæster siger ofte: "Vi tager lige en runde mere, for at få alle detaljerne med". Det får I vist også i dag - haven er trods alt kun 1000 kvadratmeter, den kan måske virke større på billederne.




































































































Meget tidlig som ung menneske stødte jeg på ordet `æstetik´ gennem min uddannelse som malerlærling på teknisk skole, og fik dets betydning forklaret som `læren om det skønne´. Denne æstetik gik som en rød tråd gennem alt hvad vi arbejdede med. Et fag hed faglig kultur, hvor vi stiftede bekendtskab med billedkunst, arkitektur og litteratur. Jeg er dybt taknemlig for at jeg mødte malermester Kai Skytte-Rasmussen, der var en fremragende pædagog, og var min lærer (sammen med andre) gennem lærlingeskolen og senere i den videregående uddannelse på Randers tekniske Skole. Han gav mig noget, som fik stor betydning for mig i mit videre liv - ikke mindst da jeg selv blev underviser på teknisk skole.

Æstetikken - glæden ved form og farve, er i dag, helt naturligt ført over på haven. Det er de samme følelser og fornemmelser, der kommer i anvendelse derude i haven, når nye ideer skal realiseres, hvor det vi tilstræber, er skønhed gennem en bevidst leg med havens elementer.















14 kommentarer:

  1. Hej Jørn
    Ja det er så flot med dine stier, jeg ville også gerne have stier i min skov, men det tager lang tid at lave, så det varer nok noget, hvis det overhovedet bliver til noget. Både afhentning af sten og selve lægningen tager lang tid, så jeg må nok skyde en hvid pil efter det.
    Jeg lærte forskelligheden i de grønne farver, da jeg gik til akvarelmaling. Tænk at der findes så mange forskellige nuancer. Det tænker man ikke over, hvis man ikke har malet, i hvert fald ikke umiddelbart. Læreren blev senere den, som tegnede min haveplan og hjalp mig i gang. I dag tager vi på planteindkøbsture sammen.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja, akvarelfarver er et fantastisk materiale, med alle de fine lazerende nuancer man kan opnå. Og man oplever rigtigt, at grønt er mange ting. Det at male og dyrke have hænger naturligt sammen på én eller anden måde - det er to gode udtryksformer.
      Kh. Jørn

      Slet
  2. Jeg kan kun komme på et eneste ord, og det er SMUKT :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Madam Bæk
      Og ordet jeg kommer i tanker om er TAK. Det er altid dejligt med positive tilkendegivelser.
      Kh. Jørn

      Slet
  3. Tusind tak for rundturen i din have her en kold lørdag formiddag, nød hvert et skridt også fordi din have er så meget anderledes end min er..Hilsen Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle
      Tak fordi du tog med på turen rundt. Mennesker er forskellige og haver ligeså - hvilket er med til at berige tilværelsen.
      Kh. Jørn

      Slet
  4. Jeg er helt vild med dine stier :-) De er bare så smukke og naturlige.
    Men sikke et kæmpe arbejde, det var godt at du nød det :-)
    Hvad er det for grønt som gror imellem nogle af stenene, mos eller småbregner? Og har du meget lugearbejde med dem? Jeg har nemlig meget ukrudt imellem vores betonfliser, så for mig ville din belægning være helt uoverskuelig ved første øjekast.
    Hilsen Hanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne
      Ja, det var et stort og langvarigt arbejde at lave stierne. Det grønne mellem stenene er trædebregner. I det tidlige forår skraber jeg mellem stenene for ukrudt, og efterfølgende kan en gasbrænder klare resten
      Kh. Jørn

      Slet
  5. Finnes det virkelig en så vakker have ? Dette var en helt magisk fortelling om en hages utvikling. Takk for at du deler denne skjønnheten!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Et nyt landsbyliv
      Tak for din kommentar. Det glæder mig meget, det du skriver.
      Kh. Jørn

      Slet
  6. Helt fantastiske stier. Jeg planlægger stier (det har lange udsiger, man man skal jo have planere) i min mest skovrige del af haven. Sidder og tænker over hvad der passer bedst til skovstien - små runde sten eller store flade - en god syssel på en vinterkold martsdag.

    Helle

    SvarSlet
  7. Hej Helle
    Tak for din kommentar. Det at sidde og planlægge, og tænke på haven en kold martsdag, relaterer godt til mit næste indlæg, som jeg har siddet og skrevet på i formiddags. Om du skal bruge runde- eller større flade sten til dine stier er nok en smags sag, men du kunne jo også kombinere de to former. Det gjorde jeg flere steder undervejs, hvilket jeg synes, gør fladen mere levende og varieret.
    Kh. Jørn

    SvarSlet
  8. Hej Jørn.Det er vel nok en fantastisk have med alle de smukke stier.Hilsen Grete

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Grete
      Tak. Stierne er en vigtig del af haven, fordi vi synes, at en have skal være til at gå tur i.
      Kh Jørn

      Slet